Beskrivelse: Klinkbygget sejljolle
1115 ”Ninus” af Thurø
Klinkbygget sejljolle Bygget af bådebygger Poul Oddersborg i Gudme Byggeår: 1993-94 Længde: 3,85 m Bredde: 1,60 m Dybgang: 0,26 m 1. ejer: Fritz Møller, Svendborg 2. ejer: H.J. Mærsk-Møller, Svendborg 2002 3. ejer: Danmarks Museum for Lystsejlads 2010 Den smukke, ualmindeligt velholdte klinkbyggede jolle ”Ninus” af Thurø samt medfølgende bådtrailer er blevet overdraget muset af H.J. Mærsk-Møller fra Thurø. Man siger, at gammel kærlighed ikke ruster, og da H.J. Mærsk-Møller så den dejlige jolle på Thurøbund Yachtværft i 2002, var det kærlighed ved første blik.
H.J. Mærsk-Møller spurgte den daværende leder af værftet, Bjerne Sørensen om båden og fik at vide, at den faktisk var til salg. H.J. Mærsk-Møller købte jollen, og da han havde et særligt forhold til ”Ninus”, måtte jollen selvsagt bære det søde navn, og han fik udskåret de fine navnebrædder til hækken. H.J. Mærsk-Møller fik ligeledes specialfremstillet en kraftig tovværks fenderliste i Tyskland, så det blanklakerede fribord ikke blev ridset, når den skulle ind ved pælene ved broen foran hjemmet.
Nu slår kræfterne ikke rigtig til mere, så H.J. Mærsk-Møller mente, at skulle ”Ninus” bevares for eftertiden, hvilket en så velbygget jolle fortjener, så måtte den på museum.
|