Historik: Finnjollens historie kort
Finlands Sejlerforbund udskrev i 1948 en tegnekonkurrence om forslag til olympiade-jolle 1952.
Der kom 26 forslag, hvor ingen umiddelbart kunne vælges, da det var nødvendigt med mange tilpasninger især i riggen, men én jolle, ”Pricken”, tegnet af Harry Karlsson, vandt.
I 1949 indsendte kano- og jollesejleren, svenskeren Rickard Sarby et amatørprojekt, der var helt enkelt, og riggen var en revolution i jollesporten, så det måtte afprøves.
Finnjollen er 4,50 m lang, 1,51 m bred, maks. dybgang 0,90 m, mastehøjde 7,10 m, min. vægt 140 kg og storsejl 10 m².
Masten kunne dreje i mastefoden og var fikseret i dækket. Der var lavet en udskæring i masten, hvor den flade bom kunne anbringes. Derved var bommen fikseret, og man skulle ikke have beslag og kickinstrap for at holde bommen vandret. Som noget nyt var storsejlsfaldet ført ned indvendigt i den byggede mast, som var ustaget.
Richard kaldte sin jolle for ”Fin”, og den var ”Pricken” overlegen på krydset, mens de to joller var ens på rumskødssejlads.
Komitéen valgte efter en række prøvesejladser i 1950 ud for Helsingfors Richards jolle til olympiade-jolle i 1952, hvor Børge Børresen fik til opgave at bygge 35 Finn-joller til deltagerne samt seks til træning for de finske jollesejlere.
Navnet Finn med dobbelt n var for at fremhæve det initiativ, den finske komité havde taget til en olympiade-jolle.
Der blev afholdt et Finn-jolle Nordisk Mesterskab i 1951, og her blev Paul Elvstrøm slået af konstruktøren Rickard Sarby, der løb med guldmedaljen.
Som bekendt vandt Paul Elvstrøm OL guldmedalje i Helsingfors i 1952 med englænderen Curery på 2. pladsen, mens konstruktøren Rickard Sarby, Sverige fik bronze, hvorved Elvstrøm fik revanche for nederlaget i Nordisk Mesterskab året før!
Finn-jollen har siden gennemgået en stor udvikling, hvor byggemåden hurtigt ændredes til cold moulded trækonstruktion og senest glasfiber engang i 60’erne. Træmasten blev ændret til aluminium og nu til kulfiber.
Danske sejlere har fejret mange triumfer i Finn-jollen:
Paul Elvstrøm, OL guld i 1952, 56 og 60 samt VM guld i 1958 og 59.
Lasse Hjortnæs, VM guld 1982, 84 og 85 samt EM guld 1981, 82 og 85.
Stig Westergaard, VM guld i 1986 og 89 samt EM guld i 1990 og 93.
Jonas Høgh-Christensen, VM guld i 2006.
I midten af 60’erne var der megen debat om, hvorvidt Finn-jollen skulle fortsætte som OL-jolle, og Peter Milne havde et langt indlæg i Yachts and Yachting som fortaler for Finn-jollen som fremtidig OL-jolle. Han skrev bl.a.
-Finn-jollen er ikke fuldkommen - hvad dette så end måtte betyde - men den er en udmærket og velprøvet singlehander, og til olympisk konkurrence rager den for øjeblikket højt op over alle, der aspirerer til at arve dens trone. Når tiden er inde til at skifte, må Finn-jollens afløser i sandhed være en overordentlig god båd.
Den dag vil komme, hvor tiden er moden til, at Finn-jollen skal ud af olympiaden som enmandsjolle. Når dette sker, vil der både lyde bifald og fy-råb. Disse sidste vil komme fra fanatikere, der aldrig kan se skoven for bare træer, og som elsker institutioner.
Den tid er endnu ikke oprundet.
|
