Beskrivelse: Juniorbådens historie
Af Bent Lyman
I 2003 kunne Kongelig Dansk Yachtklub med stolthed fejre jubilæum for Yachtklubbens juniorafdeling og Juniorbåden, KDY 15m².
Fra 1927 til 1973 var begrebet junioruddannelse i KDY synonymt med den lille legendariske klinkbyggede platgattede skønhed, som svenskeren Erik Salander tegnede i 1926.
I Sverige hed den Pojkebåt, og herhjemme blev den til Juniorbåd eller KDY 15m², som efterhånden alle danske sejlklubber brugte i ungdomsarbejdet.
Af Bent Lyman
Vi i kender alle til spørgsmålet om, hvad der kom først: - Hønen eller ægget? Det samme kan man næsten sige om KDY’s jubilarer, Juniorklubben og Juniorbåden, som begge kunne fejre 75 års jubilæum i 2003.
Det er stadig aktuelt, hvad der lå til grund for starten af Juniorklubben og introduceringen af Juniorbåden tilbage i 1927.
Man følte ligesom i dag et stort behov for at tiltrække ungdommen til sejlsporten, og i KDY blev der nedsat et udvalg, der skulle undersøge mulighederne.
I dette udvalg sad den navnkundige bagermester Valdemar Nielsen, der havde kælenavnet Danmarks Valdemar. Han var i øvrigt formand for KDY’s Byggeforening. Valdemar Nielsen var et af de helt store sejlsportstalenter og gjorde sig især gældende i 6m R-klassen, den gang man sejlede One Ton pokalsejladser og OL i den bådtype. Han blev regnet for den bedste meterbådsrorsmand og vandt bl.a. olympisk sølv i 1928. Det vil føre for vidt her at beskrive Valdemar Nielsens sejlsportskarriere, men han overskyggede de fleste i starten af det forrige århundrede, som Poul Elvstrøm har gjort det efter 2. verdenskrig. Opskriften på succes den gang som nu var og er talent og ihærdig træning fra ungdomsårene.
I KDY var man opmærksomme på juniorarbejdet i GKSS, Göteborg Kungliga Segel Selskab, og Valdemar Nielsen tog på sommertur til Göteborg for at studere den meget aktive juniorafdeling. Det må have været en meget positiv oplevelse, for da Valdemar Nielsen kom hjem, havde han en lille klinkbygget, spejlgattet båd på slæb, som han havde købt i Göteborg. Det var en af GKSS’ernes juniorbåde eller rettere en ”Pojkebåt”, som hed ”Eiden”.
Den spejlgattede ”Pojkebåt” var faktisk meget utraditionel efter danske begreber, hvor man enten sejlede i spidsgattere eller kuttere, og så var den tilmed et lille kunststykke rent sejladsmæssigt, da den med sin lette konstruktion, smalle vandliniebredde og relativt korte køl og store sejlareal var meget sportsbetonet sammenlignet med samtidige konstruktioner, og den var et herligt alternativ til lette, små sænkekølsbåde og joller. I sandhed et fartøj, der ville begejstre tidens ungdom, og det kom den virkelig til.
Det var den svenske yachtkonstruktør Erik Salander, der stod fadder til den fine båd i 1926. Dimensionerne var 5,70 x 1,75 x 0,90 m med et deplacement på 0,693 tons og et sejlareal på 15 m².
Båden blev bygget med en klædning af lærk eller fyr, og riggen var meget enkel med bagstag og stængestag men uden hækstag. Grundet stængestaget frem for en strutsaling til afstivning af mastetoppen kunne Pojkebåten ikke sejle med spiler. Båden havde et dejligt stort cockpit og et fint lille ruf bag masten, så juniorerne kunne overnatte ”om læ” hjulpet af et cockpittelt. Allerede den gang var man opmærksom på sikkerheden, så båden var forsynet med luftkasser i stævn og hæk, så den flød med tre juniorer om bord i bordfyldt stand. Det har sparet mangen en junior en længere svømmetur, for levende var og er båden, og da krængningsstabiliteten var ringe, skulle der virkelig ”bøffes” på sidedækket i hårdt vejr.
Ved hjemkomsten blev bådebygger Svend Svendsen i Kastrup begejstret for den svenske juniorbåd, og han startede straks byggeriet af en kopi. Også i KDY var man med på ideen, og på Generalforsamlingen i 1927 blev det vedtaget at starte en juniorafdeling. Man ville ligesom i GKSS have forældrene til de unge knøse til at købe Pojkebåte, men de danske forældre var ikke så generøse som de svenske, selv om det ”kun” kostede 1.000 kr at bygge en Pojkebåt. Kritik var der imidlertid ikke af båden, om end kammerjunker Lindholm med et første og meget lunt øjekast til bådene sagde: ”De ser såmænd meget gode ud, men de ligner nogle rumpeskudte fugle!” med henvisning til den føromtalte platgattede hæk.
En kreds af KDY’ere besluttede så at købe tre både hos Svendsen, og dertil stillede Valdemar Nielsen sin ”Eiden” til rådighed, hvorefter Juniorafdelingen kunne starte op i foråret 1928 med fire nye både, som senere er kendt som Juniorbåden eller KDY 15m².
Nu kom der fart i juniorafdelingen, og allerede i 1928 kom der fem hold GKSS-juniorer til Danmark, hvor der under Øresundsugen blev afholdt fire Juniorkapsejladser, og året efter gæstede fem KDY-juniorhold Göteborg. Også ude i det ganske danske land bredte interessen sig for Juniorbåden, som siden har fået en udbredelse, så det er lige før, at mange tror, at det er en KDY-båd og ikke en svensk konstruktion.
I 1930 blev der holdt en konference i Stockholm, hvor det besluttedes, at der hvert andet år skulle afholdes venskabssejladser mellem juniorafdelingerne i de kongelige skandinaviske yachtklubber GKSS, KSSS, KNS, NJK og KDY.
Men det var imidlertid ikke kun sejlklubberne og deres juniorer, der ønskede at sejle Juniorbåd, så private dannede en specialklub, hvor både juniorer og seniorer kunne være med, og klassen er stadig aktiv. Der er sågar bygget klassede Juniorbåde i glasfiber, og der afholdes stadig Danmarksmesterskab i KDY 15 m², som dog nu er domineret af seniorer.
For at kunne se forskel på klubejede og privatejede Juniorbåde, er der en lille forskel i sejlmærket. De klubejede har et J og de privatejede et J med en bjælke under i storsejlet over registreringsnummeret.
KDY’s juniorafdeling udviklede sig støt og sikkert til landets største og måske mest aktive, og i 1942 tog man i KDY den banebrydende beslutning at optage piger i Juniorafdelingen. Interessen var langt større, end bestyrelsen havde forventet. Der var hele 21 piger med ved første sæsons afslutning, og som skrevet står i vort 100 års jubilæumsskrift: ”-og der arrangeredes kapsejlads med piger ved roret!”
Og let var det jo ikke under 2. verdenskrig, hvor eskadren holdt til i Isefjorden og på Roskilde Fjord, hvor Yachtklubben havde sejlerskole ved Gjershøj.
Den gode gamle Pojkebåt, som Salander tegnede i 1926, og som nu hedder Juniorbåden i folkemunde, lever stadig, men som attraktiv junioruddannelsesbåd er den passé. I KDY-regi blev de sidste ”rigtige”, altså af træ, KDY 15m² ”Bachelorlil” og ”Oui-Oui” bygget i Horsens i 1965. I 1968 prøvesejlede KDY den nye norske glasfiberbåd Yngling tegnet af Herman Linge. Det resulterede i, at KDY bestilte to Ynglinge, ”Kryds” og ”Læns” til levering i 1969.
KDY’s juniorer ophørte med at sejle Juniorbåd i 1973, og dermed var en epoke i dansk sejlsport slut. Men KDY’s juniorafdeling er i stadig udvikling også efter 75 års jubilæet i år, men det er en helt anden historie.
|
