Beskrivelse: W-båd
Konstruktør: Baron Ernst Wedell-Wedellsborg, Thurø, 1935
Kapsejladsbesætning: 3-4 personer
Længde overalt: 9,50 m
Længde i vandlinien: 6,50 m
Bredde: 1,85 m
Dybgående: 1,26 m
Deplacement: 1.753 kg
Sejlareal: 23 m²
Anerkendt af Dansk Sejlunion som entypekølbåd.
Der er meget stramme bestemmelser for klassen, og der må højst være 0,6% afvigelse fra de på tegningen anførte mål.
W-bådens historie
af Bent Lyman
Kilde: Jeg er sejler, Hvide Sejl og Danske Lystbåde
I en kreds af sejlere i KDY opstod ønsket om en entypebåd, der førte spiler, hvilket Dragen manglede i starten.
Det medførte, at Ernst Wedell-Wedellsborg, Thurø, som var begyndt at arbejde som selvstændig konstruktør, tegnede W-båden i oktober 1935. Der blev i første omgang bygget 8 W-både på Nordbjærgs Bådeværft i Skovshoved i 1936.
Først hed båden ”En 25 kvm entypebaad”, men hurtigt fik den betegnelsen ”W-båd” efter konstruktørens navn Wedell-Wedellsborg. Det var bestemt mere ”mundret”.
Onde tunger påstod, at ”W” stod for dobbeltvåd!
I foråret 1936 var der en Sports- og Idrætsudstilling i Forum, København, og her udstilledes W-båden, som vandt behørig opmærksomhed for sine smukke linier.
Der blev i alt bygget 15 W-både i 30’erne, og kun to blev bygget på andet værft, bl.a. Børresen i Vejle. I forbindelse med klassens 50 års jubilæum i 1986 byggede Jørgen Nevermann i Nykøbing Sjælland W-båd nr. 16, da der kun var 9 W-både tilbage. Der var solgt flere W-både til USA. Samme år blev W-båds stævnerne genoptaget og klassen fik en renæssance som aktiv entypeklasse.
Efter at W-båds klassen gennem de to første år havde vist sin berettelse med hurtighed, sødygtighed og let håndtering parret med skønhed og elegance, blev klassen suppleret til de omtalte 15 fartøjer i 1939.
W-Båden blev bygget i Oregon-pine, hvor bordene var limet sammen, en ret ny byggemetode. W-båden var klædt op på dobbelte askesvøb og forsynet med en blykøl på 880 kg. Masten var 10,10 m over dæk, bommen 3,55 m, og da det var meget sjældent at høre om brækkede master i klassen, må riggen betegnes som meget stabil og veldimensioneret.
På trods af de slanke, elegante linier og meget lave fribord samt den relativt høje rig var W-båden en rigtig god kulingsbåd, når man blot rebede tilstrækkeligt ned.
Klassen var primært udbredt i og omkring København, og populariteten tilskrives de meget stramme klasse/byggeregler samt det faktum, at båden var særdeles levende at sejle i kontrast til Dragen, som i øvrigt uden spiler ikke var lige så levende at sejle, da den var stivere.
I 1941 udviklede klassen en ny kapsejladsform efter amerikansk forbillede, team-tatik-regler. Det var holdkapsejlads, med fire både på hvert hold. På hver båd var der en observatør, der løbende skulle vurdere, hvorledes holdet klarede sig og ”udpønse” en taktik, der skulle benyttes for at sejle optimal holdkapsejlads ud fra W-klassens team-taktik tavle.
Det var ret enkelt:
Hvis eget team har positionerne 1. og 2., skal der opnås 7. og 8. for at have en vinderkombination. 1. og 3. kræver 6. og 8., 1. og 4. kræver 5. og 8. eller 6. og 7., mens 2. og 3. kræver 4. og 8. eller 5. og 7., og endelig 3. og 4. kræver 5. og 6. for at have vinderkombination.
W-båden blev dog udkonkurreret af Dragen, da man ca. 10 år senere ændrede klassereglerne og tillod spiler på Dragen og eftertiden viste, at Dragen blev en af verdens mest populære klassebåde, hvilket stadig er tilfældet i dette århundrede.
W-båden forblev dog en spændende klasse, og da Dragen tog over, blev W-båden populær i provinsen og blev flittigt brugt som NL-båd. NL er en måleregel, der gjorde det muligt at udregne rimelige respittider på kapsejlads mellem forskellige både. I 70'erne blev flere W-både bl.a. ”Get-Away” W-D8 belagt med glasfiber, og derved holdt klassen længe stand. De gamle limede klædninger holdt ikke og blev utætte.
| 
