Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook Login
topimg.jpg
topimg2.jpg

Effektliste

Effektliste

Tilbage til liste

3049 - 4.4
Placering:Museumshallen
Tilgået:
Giver:Ulla-Britt & Bent Lyman, Thurø
Bygget:
Fartøj:4.4 meter
Fremstillet af:Williy Davidsen
Udgivet:
 

Klik på billedet for at se fuld størrelse.

Beskrivelse:

4.4 Halvmodel til museet

Halvmodellen skala 1:15 er udført af bådebygger Willy Davidsen (1935), Svendborg.
Modellen er udført ca. 1969, hvor Willy Davidsen var ansat på Walsteds Baadeværft a/s på Thurø.
Modellen er 47 cm lang.

Hoveddata:
Konstruktionsår: 1956
Længde overalt: 7,05 m
Længde vandlinie: 6,00 m
Bredde: 1,80 m
Dybgang: 1,05 m
Deplacement: 0,861 t
Jernkøl: 0,435 t
Sejlareal: 18 m²
Konstruktør: E. Bjørn Jensen, Svendborg

4.4 står for 4,4 NL-mål. Båden er konstrueret af E. Bjørn Jensen som en kapsejlads- og dagbåd, hvilket i dag benævnes ”daysailer”.
E. Bjørn Jensen er især kendt for de populære Impala-både.
4.4 sejles med storsejl, fok, genua og spiler. Båden er meget trimfølsom og giver sejlerne optimal sejlglæde.
Båden er med knækspant, og klædning og dæk er af vandfast krydsfiner, plywood. Mast og rundholter er af træ, firkantprofil.
Båden var tænkt som en selvbyggerbåd, og den blev især udbredt i det sydfynske område. Der er bygget ca. 50 stk.
Poul Tom Hansen, Rudkøbing, var  bådebyggerlærling i sidste halvdel af tresserne.
Poul Tom Hansen arbejdede bl.a. sammen med Poul Oddersborg, som i fritiden skulle til at bygge en 4.4 meter i træ for nogle bekendte. 
Poul Tom Hansen gik sammen med en anden bådebyggersvend og aftalte med Poul, at hvis de hjalp ham med at bygge træbåden, måtte de tage en afstøbning af båden med henblik på at støbe skrogene i glasfiber.
Poul Tom Hansen mener, at formen var færdig i 1967 måske 68, hvor de kørte den til Bjerreby på Tåsinge, hvor de lavede et lille 4.4-værft og støbte flere både i glasfiber med glasfiberbelagt plywood-dæk.
I 1980 var der 2 snedkersvende fra Bianca (Jens og Herman), som lånte formen for at bygge de vel nok 2 sidste både, hvoraf ”Duet” D51 er den ene.
De ændrede på agterspejlet, så det blev "negativt", moderne skulle det jo være.
De sidste glasfiber 4.4’ere er således med negativ hæk af målemæssige årsager (længde overalt: 6,85 m) og benævnt/registreret i Dansk Sejlunion som 4.4 special.
4.4 special D51 (Duet) bygget 1981 sejler stadig og er i original stand.
Halvmodellen er skænket af Ulla-Britt & Bent Lyman

Læs om E. Bjørn Jensen i biografier nr. 8013




Danmarks Museum for Lystsejlads • Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook