Historik: Dragens historie
af Bent Lyman
Det var den navnkundige norske ingeniør og bådkonstruktør, Johan Anker, der tegnede den populære tur- og kapsejladsbåd, Dragen i 1928. Det var på opfordring af Göteborgs Kungliga Segel Sällskap, som havde behov for en lille billig 20 m² sejlbåd, der kunne opfylde behovet for tur- og kapsejlads i klubben. Det blev besluttet, at båden skulle kunne bygges i serier for at billiggøre projektet, og via et samarbejde med Kongelig Dansk Yachtklub blev klassen oprettet eller nærmere udbredt, for den startede som entypebåd i Göteborg.
Vi kender alle den smukke Drage, der stadig regnes for en af de ypperste både til kapsejlads, men den hypermoderne kapsejladsbåd i glasfiber eller could moulded mahogni, vi ser trailet rundt til internationale stævner over hele kloden, er et forfinet, videreudviklet eksemplar af den oprindelige båd og idé.
Dragen, som først hed ”Den Göteborgske 20 m² Entypebaad” slog straks an i GKSS, og i 1929 blev der seriefremstillet seks Drager på Mortensen & Nordbjærgs baadebyggeri i Skovshoved og hos Pållson i Råå til københavnske sejlere. Det skyldtes, at dir. Sven Illum fra KDY trak en tegning af Johan Anker frem under et møde, hvor man drøftede fremtidens bådtyper. Man var egentlig indstillet på at give Kjøbenhavns Amatør Sejlklub en chance med deres SSB båd, men Johan Ankers konstruktion vakte megen debat, og det endte altså med den fælles ordre på ”Den Ankerske 20 kvm Göteborgbaad”.
Navnet kunne naturligvis ikke overleve, og Anker foreslog at kalde sin konstruktion ”Drage”, og dermed var der skabt basis for sejlsportshistorie.
Dragen er 8,90 m lang, 1,96 m bred, har en dybgang på 1,2 m, en vandlinielængde på 5,66 m og et deplacement på 2100 kg.
Dragen var bygget til tur- og kapsejlads, så der var oprindeligt kahyt på båden, og klædningen var oftest i fyr. Masten stod længere tilbage, og fortrekanten var mindre, hvilket forårsagede en betragtelig luvgirighed. Salingshornene var brede, hvilket vanskeliggjorde skødning af genua, og den oprindelige Drage sejlede ikke med spiler, da den havde stængestag.
Der knytter sig en lille anekdote til dragesejlads under 2. verdenskrig, hvor det fra 29. august 1943 var forbudt at sejle på Øresund, men der var gejst i Dragerne, så de sejlede kapsejlads i Skovshoved Havn mellem N- og S-bassinet indenfor molerne!
I 1946 enedes man om at ændre Dragen væsentligt. Masten blev flyttet noget frem, fortrekanten hævet og salingshornene gjort smallere, så genuaen kunne skødes på hårdt kryds. Samtidig blev stængestaget droppet, og Dragen fik strutsaling, så der kunne sejles med spiler. Det ændrede Dragens sejlegenskaber radikalt, og det kan vi måske takke Dansk Drageklubs første formand Axel Holm for. Det var i hvert tilfælde i hans formandsperiode, at der fremkom forslag til riggens ændring, og på et møde i IYRU blev Dragen anerkendt som olympisk klasse.
Nu blev Dragen for alvor en international succes. Brødrene Berntsen vandt bronze ved OL i Torquay i 1948, hvor også den legendariske Paul Elvstrøm vandt guld i jollen Firefly.
At Dragen blev olympisk, gav klassen det løft, båden fortjente, og vi kan glæde os over, at der fra start var stor opbakning fra danske sejlere. Succesen skyldes måske også, at der ud over OL blev afholdt uofficielt verdensmesterskab Guldpokalsejladsen hvert år siden 1937, om end med ophold fra 1940-46. Det er især danske sejlere, der har domineret Drageklassen, og Ole Berntsen, der vandt OL guld i Tokyo, har vundet Guldpokalen fem gange fra 1949 til 1962.
Mest vindende Guldpokalsejler er bådebyggeren Aage Birch, der med syv sejre har en rekord, der bliver vanskelig at slå. Men en anden legende er Aage Birchs lærermester, bådebygger Børge Børresen, som endda i en alder af 74 år var med til at vinde Drage VM sammen med sønnen Ole Børresen og Jesper Bank i 1993.
Børge Børresen fra Vejle er nærmest synonym med Dragen, som hans bådebyggeri fra 1950'erne lavede på samlebånd. Dette ikke på nogen måde ment negativt, for en Børresen Drage står for noget helt specielt, den gang som i dag.
Børge Børresen byggede sin første Drage DD33 i 1936, mens han stod i lære som bådebygger hos Ustrup ved Brønsodde. Bådebyggeriet Børresen udviklede Dragen, som man fra 50'erne byggede i smuk mahogni med listedæk og det nu karakteristiske afrundede ruf, der har erstattet den gamle kantede kahyt. Børresen udviklede også specielle skødespil og et unikt tromlesystem til bagstaget. Skødespil blev først tilladt i 1953!
Også andre fremragende bådebyggere som Petersen & Thuesen i Brandrupdam og Walsted på Thurø byggede Drager, men det blev Børresen, der blev den førende dragebygger.
I 1960 vandt kronprins Konstantin af Grækenland guld i en Børresen Drage, og det følgende år leverede Børresen 30 Drager til sejlere over hele verden.
Kronprins Konstantin har i øvrigt indstiftet det officielle Drage VM og doneret pokalen.
Dragen blev imidlertid dyrere og dyrere, og da den udgik som OL båd efter 1972, gik det dramatisk tilbage i klassen. Men Børresen havde set tegnet i ”sol og måne” og lancerede en Drage i glasfiber, der fuldstændig overholdt alle mål samt vægtfordelingen, og sejladsmæssigt var der ingen forskel. Det var dog alligevel ikke betids nok til at redde Dragen som OL båd, men fra 1973 blev glasfiber tilladt i klassen, og i 1995 begyndte Børresen at bygge could mouldede mahogni-drager som et alternativ til glasfiber-dragerne.
Den danske stormagt i dragesejlads var decimeret i en længere periode, og først i 1984 kom Guldpokalen igen til Danmark, da Valdemar Bandolowski vandt. Årsagen til klassens nye popularitet tilskrives, at Prins Henrik skiftede Knarr'en ud med en Drage og atter bibragte klassen dens royale status.
Nu er der igen fuld fart i dragesejlads nationalt og internationalt, og især Poul Richard Høj Jensen har siden 1990 været meget stabil og bl.a. vundet Guldpokalen fire gange.
Den gamle mester Børge Børresen var i en alder af 84 år stadig aktiv dragesejler og deltog ved klassens jubilæumssejlads i Saint Tropez i Frankrig i september 2003, og han er sandsynligvis den sejler, der længst har sejlet Drage. Der skal en garvet sejler til at slå eller tangere Børges 67 år i Dragen. Også som bådebygger har Børresen noget af en rekord, idet bådebyggeriet har bygget 326 traditionelle Drager, 10 could moulded og 450 glasfiberdrager.
Den royale status er forstærket, idet vor kronprins Frederik også har taget Dragen til sit hjerte, som det ses fra VM i Hornbæk i 2001, vil denne renæssance måske vare ved. Det ville givet glæde Johan Anker, om end der ikke er megen lighed mellem hans oprindelige koncept og nutidens avancerede kapsejladsmaskine.
|
