Beskrivelse: Pirat-jolle nr. 854 bygget i 1966
Pirat-jollens historie
Konstruktør Carl Martens 1938, Tyskland
af Bent Lyman
Kilde: Danske Lystbåde, Jeg er sejler
Længde overalt: 5,00 m
Længde i vandlinien: 4,88 m
Bredde: 1,61 m
Dybgående: 1,05 m
Deplacement: ca. 225 kg
Sejlareal: 10 m²
Kapsejladsbesætning: 2 personer
Fra 1965 må der føres spiler på Pirat-jollen
Pirat-jollen, som oprindeligt hed ”Jugend Jollen”, er tegnet af den tyske konstruktør Carl Martens og forsøgt gjort olympisk af Hitlers regime i 1938.
Hitler, som var begejstret for al legemsudfoldelse, ønskede, at jollen skulle kaldes SS-jollen. Heldigvis for klassen blev det ikke til noget, og navnet Pirat-jolle blev valgt i stedet. Konstruktionen var banebrydende for en åben jolle, og arkitekt Axel Damgaard, som var formand for Snekkens jolleafdeling, så jollens store potentiale allerede før 2. verdenskrig og satte Pirat-jollen i gang som selvbyggerprojekt i sejlklubben, men først efter krigen skete der rigtig noget.
H.C. Brorsen, ejeren af en trælast-, savværk- og maskinsnedekervirksomhed i Vordingborg, havde i årevis været foregangsmand i dansk sejlsport. Han var medlem af Sejlklubben Snekken. Der blev bygget 11 Pirat-joller i 1944, og Brorsens egen D1 havde navnet ”Lulu”. Også Sejlklubben Enighed i København byggede Pirat-joller, og de lavede ni på en vinter.
H.C. Brorsen, som så store muligheder i vandfast krydsfiner, var med i Damgaards Piratprojekt, selv om de første serier af Pirat-joller var traditionelt opplankede med lærketræ og origon plankedæk, når de skulle være fine.
Men sejlklubben Snekken mente ikke, at den kunne opretholde klasseregler for Piraten, så på den første Dansk Sejlerdag efter krigen foreslog Sejlklubben Snekken Pirat-jollen som klassebåd. (Dansk Sejlerdag blev tilmeldt Dansk Idræts Forbund og skiftede samtidig navn til Dansk Sejlunion i 1948)
I den efterfølgende debat fremførte KDY’s medlem, S.A. Jöhnke, at det måske kunne give problemer med Carl Martens ophavsret, men: -man vidste jo ikke, om konstruktøren var gået op i røg!
Forslaget blev nedstemt på Sejlerdagen, sikkert af politiske årsager, da jollen var tysk, men Sejlklubben Snekken besluttede at tage sig af Pirat-jollens fremtid og stiftede i 1946 Pirat-Jolle Unionen på hotel Valdemar i Vordingborg.
Det var reelt Danmarks første lette moderne jolle til kapsejlads, selv om det i dag synes en tung sag i massiv lærk på 225 kg. Før Pirat-jollens indtog i Danmark havde man ikke sejlet i joller, hvis man lige undtager ”kragejoller”, og undervisning af juniorer skete kun i Juniorbåde over hele landet.
På Øresundskysten, især i Tårbæk og Skovshoved, havde man startet jollesport i Uffa Fox joller, men reelt fik jollesport først sit store gennembrud, da Paul Elvstrøm vandt OL guld i Torquay, England i 1948 i Uffa Fox jollen Firefly.
Man kan derfor næsten sige, at H.C. Brorsen og Axel Damgaard i Vordingborg søsatte moderne jollesport i Danmark ved at lave byggesæt til Pirat-jollen, Optimist-jollen og OK-jollen (Det kan der læses mere om på effekt nr. 1009).
Pirat-jollen blev en stor succes, og amatørbyggeri toppede i 1950-51, hvor der blev bygget 125 nye Pirat-joller. Det samlede antal var dermed oppe på 325 Pirat-joller.
Op gennem 50’erne blev der bygget 50 Pirat-joller om året, og det var normalt at have 50-60 Pirat-joller til stævnerne. Det var i 1950'erne kun Snipe-jollen, konstrueret af F. Crosby, USA i 1931, der ”bejlede” til jollesejlerne, og så naturligvis Finn-jollen, der blev tegnet til OL i 1952 i Helsingfors, men Finn-jollen var jo en en-mands jolle.
Pirat-jollen er stadig en aktiv klasse i 2011 med over 100 aktive sejlere i Dansk Piratjolle Klub.
| 
