Beskrivelse: "Jan" SSB D8 1934
SSB Sydskandinavisk klassebåd 1922
Konstruktør: A. Witt
af Bent Lyman
Kilde: Danske Lystbåde, Hvide Sejl
Længde: 9,60 m
Bredde: 2,23 m
Dybgående: 1,33 m
Længde i vandlinien: 6,53 m
Sejlareal: 40 m²
Deplacement: 2.950 kg
I 1922 vedtog Dansk Sejlerdag bestemmelserne for to sydskandinaviske klassebåde, A og B. Tanken var at styrke samarbejdet omkring klassebåde i de to nabolande, men svenskerne byggede aldrig SSA- eller SSB-både.
Kun A-klassen, som var en åben båd uden ruf, blev bygget de første år i Danmark.
Vedr. A-klassen se nr. 1068.
Ude hos bådebygger Svend Svendsen i Kastrup stod der i lang tid den første SSB båd, som Svendsen selv havde bygget for egen regning uden en køber.
Det vides ikke, hvad der blev af denne første SSB båd.
Den første registrerede SSB båd, ”Margot II” søsættes på Thurø i 1927 fra Martin Jensens Plads. Året efter blev en søsterbåd, ”Bellina” søsat i Nykøbing Falster af Brdr. Nielsen.
I 1929 førsøgte KAS endnu engang at starte en entypebåd ved at bygge en SSB til bortlodning samt en til øvelsesbåd i klubben.
Alfred Benzon skænkede en vandrepræmie til klassen, men kun to SSB både dystede om pokalen.
|