Beskrivelse: Kongeskibene ”Dannebrog”
Af Bent Lyman
Kilde: Internettet mv
Danmarks Museum for Lystsejlads må naturligvis bringe fakta om vort kongehus smukke kongeskibe, som ubetinget må benævnes lystyachter, om end de to nyeste fartøjer på al måde adskiller sig fra den gængse opfattelse af lystbåde og lystsejlads.
Det første "Dannebrog" var et orlogsskib på 55 meter, der var udrustet med 82 kanoner. Skibet deltog under Ivar Huitfeldts kommando i Slaget i Køge Bugt 4. oktober 1710, hvor det brød i brand og sank, da krudtmagasinet eksploderede.
I 1772 fulgte det næste "Dannebrog". Dette skib deltog i Slaget på Reden i 1801, hvor det var udlagt som blokskib midt i den danske forsvarskæde. Skibet brød i brand under kampen og sprang i luften.
Det første danske flådefartøj, der blev særligt indrettet til kongens brug, var "Sophia Amalia", som blev søsat i 1650. Gennem årene blev en række skibe benyttet af kongerne. I 1807 var den første dampdrevne hjuldamper stået til søs. Sejlskibenes tid var ved at være forbi. det kom også til at præge kongeskibene. Allerede i 1824 indkøbtes hjuldamperen "Kiel" (bygget i London i 1820), som fortrinsvis blev brugt som kongeskib indtil 1840. I 1841 fulgte hjuldamperen "Ægir", der var det første kongeskib bygget i jern. Som kongeskib blev det i 1855 afløst af endnu en hjuldamper, "Slesvig", der gjorde tjeneste til 1879.
Dog blev fregatten "Jylland" i årene 1874 og 1876 brugt som kongeskib.
Det sidste kongeskib af hjuldampertypen var det tredje "Dannebrog", der blev taget i brug i 1880. Efter 50 års tjeneste blev skibet solgt til ophugning i juni 1931. Da var afløseren på vej.
Det nuværende kongeskib "Dannebrog" kunne 2. maj 1932 gennemføre prøveturen på Øresund, og 20. maj samme år indgik det i flåden.
Det nuværende Kongeskib ”Dannebrog” er navngivet af Dronning Alexandrine i København i 1931 og blev bygget i 1931-1932 på Orlogsværftet i København, som afløser for det forrige kongeskib hjuldamperen ”Dannebrog” fra 1879.
Skibets skrog er bygget af stål i nittet konstruktion på et tværskibs spantesystem, skibet har klipperstævn og elliptisk hæk. Set udefra kan kongeskibet deles i to sektioner. Foran skorstenen er plads for besætningens underbringelse, laster og maskine. Agten herfor er den kongelige afdeling, som i hospitalskibsrollen vil være underbringelse for patienter. Ved anløb af danske og udenlandske havne benyttes det overdækkede agterdæk til receptioner.
Den kongelige beboelse rummer H.M. Dronningens og H.K.H. Prinsgemalens arbejdsværelser, spisesalon, fællessalon, soverum m.m. Dronningen og Prinsgemalen tager personligt del i interiørets indretning, valg af møbler og generel udrustning. Den kongelige afdeling rummer møbler og udrustning fra det forrige kongeskib fra 1879.
Kongeskibet Dannebrog er en selvstændig kommando, som administreres af H.M. Dronningens Jagtkaptajn, der er medlem af Majestætens hofstab. Dannebrogs fulde besætning består af ni officerer, syv sergenter, to konstabler og 35 værnepligtige, som alle er specielt udvalgt fra marinen. Befalingsmændene er normalt tilkommanderet i to-fire års perioder, mens de menige værnepligtige kun er med én sommer.
Fakta: Kongeskibet ”Dannebrog” 1931-
Bygget på Orlogsværftet i København
Længde: 75,58/78,43 meter
Bredde: 10,40 meter
Dybgang: 3,62 meter
Mastehøjde: 23,00 meter
Deplacement, fuldt lastet: 1238 tons
Hovedmaskineri: To stk. B&W Alpha Diesel, type 6T23L-KVO a’ 870 HK
Hjælpemaskineri: Tre stk. dieselmotorer SCANIA, type DS 11o1 MO 1 a’ 136 kW + 1 stk. Bowthruster Jastram 160 Hk
Besætning: 58 mand + 27 i Kgl. husholdning.
Fart: 13,5 knob -nu 14,75 knob
Aktionsradius: 3600 sømil- nu 3.860 sømil ved 13,9 knob
Et hovedeftersyn blev udført i 1980-1981.
Fakta: Kongeskibet ”Dannebrog” 1879-1931
Søsat 6. oktober 1879
Bygget på Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri
Konstrueret på Orlogsværftets Konstruktionskontor
Længde: 60,65 m/72 meter
Bredde: 8,16 meter
Dybgang: 3,18 meter
Maskineri: 1.000 Hk
Besætning: 56 mand
Fart: 13,4 knob
Armering: 2 stk. 57 mm Revolverkanoner og 1 stk. 40 cm Spejlprojektør
Historik:
1880-1892 I sommermånederne på togt i danske farvande med enkelte besøg i udenlandske havne
1893 På rejse til England, eskorteret af krydseren VALKYRIEN i anledning af Hertugen af York og Prinsesse Marie af Tecks giftermål
1902 På togt til Aarhus i anledning af, at kronprins Christian og prinsesse Alexandrine modtog slottet Marselisborg som gave
23. november 1905 - 1. december 1905 Førte prins Carl af Danmark, der nu var udråbt til Norges Konge, Haakon VII, sammen med dronning Maud og kronprins Olaf til Norge, eskorteret af panserskibet OLFERT FISCHER og krydseren GEJSER
15. juni 1906 - 2. juli 1906 På togt ledsaget af panserskibet HERLUF TROLLE og krydseren HEKLA til Trondhjem, Norge, i anledning af Kong Haakon VII og Dronning Mauds kroning
December 1906 - 1907 Hovedreparation, hvor skibet blev forlænget til 72 meter og hovedmaskineriet udbygget. Tonnagen blev samtidigt forøget til 1.100 tons
1909 I sommermånederne på togt i danske farvande, fra 11. - 23. juli på rejse til Rusland, eskorteret af krydseren GEJSER
14. maj 1912 - 17. maj 1912 Sammen med kystforsvarsskibet OLFERT FISCHER til Travemünde for at bringe kisten med Kong Frederik VIII, der var død i Hamborg 14. maj, tilbage til København
1913 I sommermånederne på togt i danske farvande, samt besøg i Landskrona, Sverige og Rostock, Polen
1914 På besøg i Sheernes, Dover Calais og Amsterdam og senere på togt i danske farvande
1914-1918 Oplagt p.g.a. 1. verdenskrig
1919 I sommermånederne på togt i danske farvande
9. juli 1920 - 17. juli 1920 På togt til Sønderjylland i anledning af genforeningen 10. juli 1920
1921-1931 I sommermånederne på togt i danske farvande
Juni 1934 Solgt til ophugning | 
