Beskrivelse: Riva-speedbåd fra 1967
Riva speedbådenes historie
Af Bent Lyman
Kilde: Magasinerne Wooden Boat og Sejleravisen.
Historien om de legendariske Riva speedbåde starter helt tilbage i 1842, hvor Pietro Riva, som var fisker og bådebygger, startede et lille værft i Sarnico ved søen Iseo i Norditalien. I 80’erne overtog sønnen Ernesto værftet, og han var så innovativ, at han senere begyndte at udstyre både med motorer. Man skal forstå, at de både, værftet byggede, var arbejdsbåde, altså primært sejlførende fiskerbåde. Ernestos søn Serafine konstruerede en båd med udenbords motor, og i 1912 opnåede Serafinos RIVA en fart på 12 knob.
Det lå i kortene, at værftet skulle satse på hurtiggående motorbåde til sports- og fritidsbrug, og i mellemkrigsårene havde RIVA succes i italienske og internationale kapsejladser for motorbåde.
RIVA blev hurtigt kendt for kvalitet, luksus og elegance.
I 50’erne og fremover blev RIVA verdenskendt og de velståendes legetøj på linie med Chris-Craft og Hacker Craft fra USA.
Alle de kendte som Fyrst Rainier af Monaco, Sean Connery, Richard Burton, Brigitte Bardot, Anita Ekberg og parret Britt Ekland-Peter Sellers sejlede RIVA. Der var ikke en lystbådehavn de rigtige steder i verden, uden at der lå mindst én RIVA.
Hemmeligheden bag succesen ses klart af det elegante design og det høje kvalitetsniveau, som RIVA værftet stod for. Det var vellagret træ og tykt læder, man brugte, og en RIVA bliver af mange sammenlignet med en Rolls Royce.
Den mest populære model var Riva Aquarama, og den fås endda i dag som en eksklusiv modelbåd på 32 tommer.
Carlo Riva stod fra midt i 50’erne i spidsen for RIVA værftet, og han var også konstruktøren af de følgende mange års smukke RIVA modeller. Carlo Riva var i en menneskealder nærmest identisk med speedbådene RIVA.
Allerede som 15-årig tegnede han sin første speedbåd, ”Brunella”, et hydroplan til outboard racing, og den båd blev en stor succes og vandt mange ”class trophies”. Det førte til, at faderen, Serafino Riva, lavede en lille serie-produktion af Brunella-typen. Det gav Carlo Riva blod på tanden.
Som 19-årig tegnede han sin første speedbåd med to motorer, og han var den gang meget inspireret af den amerikanske før krigs Chris-Craft, ”Barrelback”.
Carlo Riva var utrolig innovativ og produktiv, og han tegnede og producerede over 45 forskellige speedbåde, før han var 30 år.
2. verdenskrig havde udpint Europa, og Carlo Riva indså, at ikke blot måtte værftet om- og udbygges, men de skulle også forsøge at gøre RIVA verdensberømt, så de kunne få et navn som Chris-Craft og Hacker Craft.
Den slags tossede ideer fandt ikke nåde hos faderen Serafino, og en nat i 1950 konfronterede Carlo sin fader med det ultimatum, at enten måtte han drive værftet på sin måde, eller også kunne faderen lige så godt slå ham ihjel.
Det resulterede i, at Carlo fik tre år til at afprøve sine ideer, og hvis det lykkedes, skulle han købe sin fader ud af selskabet, men fejlede han, skulle han overdrage alt til sin fader og droppe alle de tossede ideer!
Carlo Riva havde selvsagt problemer med at skaffe kapital, men den berømte og uhyre velstående hr. Beretta, som boede ved søen, (Beretta firmaet er en af verdens største våbenproducenter) så potentiale i den unge ambitiøse Carlo Riva, og han betalte for en ny båd på forskud, så Carlo Riva kunne komme i gang.
Carlo Riva opfyldte sin faders betingelser til fulde, og 3. oktober 1954 flyttede værftet med stor festivitas ind i helt nye bygninger længere nede af søen.
RIVA havde altid haft et problem. Der var ikke rigtig gode europæiske motorer til speedbåde, så Carlo Riva kontaktede Chris-Craft i USA og forhandlede sig til en importkontrakt for Europa, hvilket medførte, at hans både nu ikke blot var smukke og velbyggede, men de havde også fremragende motorer.
RIVA modelrækken i højglanslakeret mahogni var alen lang. De kendteste var Scoiattolo, Corsaro, Sebino, Ariston, Tritone, Florida, Junior, Olympic og endelig Aquamare.
RIVA værftet udviklede sig til at blive den verdenssucces, Carlo Riva havde ønsket og drømt om, og i 60’erne kørte masseproduktionen på skinner men stadig med øje for den højeste kvalitet.
Senere valgte Carlo Riva at skifte til Chryslers V-8 cylindrede motorer, og på instrumentsiden udviklede VDO en serie til RIVA. Da man ikke kunne få en tilstrækkelig god forkromning, valgte Carlo Riva at etablere sin egen forkromnings fabrik!
I 1969 skiftede produktionen fra træbåde til glasfiberbåde, og en epoke i RIVA var slut. Herefter var det kun renovering af de fine både i Italien og Monaco, der holdt det fine håndværk i hævd, og i 1971 forlod Carlo Riva og overlod ledelsen til sin svoger Gino Gervasoni.
Som Carlo udtalte: Jeg følte ikke, at der var noget tilbage, der var mit.
Carlo Rivas forhold til glasfiber er beskrevet som: -materiale til toiletsæder!
Man kan kun være 100% enig. Der er intet exceptionelt ved masseproducerede komponenter – håndværket er væk i bedste Henry Fords tanke og handling – manden der opfandt samlebåndet.
Ved samlebåndet blev håndværkeren reduceret til specialarbejder på godt og ondt.
I dag producerer værftet Riva mega store lystyachter i højeste kvalitet, men epoken med de glamourøse speedbåde i ædelt træ i serieproduktion til kendisser og fars drenge og piger sluttede. Men har du midler til den ultimative Riva lige efter dit hoved, er det blot at henvende sig på rette sted.
| 
