Historik: ”Bette Ole”, et klenodie kommer på museum
Af: Merete Strøbech
Merete har sejlet 20 år i ”Bette Ole”, som var Georg Bergs sidste båd og mindste i klassen Ole-båd.
Merete Strøbech har foræret det lille klenodie til museet
I år har jeg haft 20 dejlige år med ”Bette Ole”, landets mindste spidsgatter på bare 13 fod, bygget af Berg til eget brug i 1954. Da var han 81 år. ”Bette Ole” er 4,05 m lang, 1,45 m bred, og den stikker 0,6 m. Der er 9 m² i sejlet på en mast, der er dobbelt så lang som skroget.
”Bette Ole” er indrettet til en-mands sejlads, fint trimmet på roret med et blylod, så Berg kunne slippe roret længere tid af gangen. En skydekappe kunne trækkes helt tilbage over de gigtplagede knæ, han kunne flytte sig fra side til side på en vinkelformet tofte, og over bunden kunne ophænges en sejldugskøje, alt beregnet for en-mands sejlads. Et par åregafler gav ham mulighed for at ro i havn.
Kort om Georg Bergs sidste år.
Georg Berg var apotekersøn i Faaborg, og det var her på fjorden, han fik sin sejlerinteresse som ung.
En sejltur til Lohals i ”Bette Ole” blev desværre Bergs sidste tur, gigten blev for slem, og han måtte efterlade båden og rejse hjem over land. Berg levede meget isoleret sine sidste år, og temmelig forkalket brændte han desværre alle sine tegninger. -Ingen skulle arve noget efter ham, når han fik hjemlov.
Berg tegnede i sin høje alder flere små Ole både, opkaldt efter hans yngste søn.
I nogle år sejlede han en af disse 16 fods et-sejls Ole både, en båd som han kunne manøvrere alene, men den sidste blev altså denne ”Bette Ole”, som han desværre kun fik sejlet med i kort tid.
Om sommeren sejlede han landet rundt for at se til sine mange ”unger”, som han kaldte de både, der var under bygning på forskellige værfter. Der gik frasagn om denne stivbenede olding med snot i næsen under kasketten, iført en islandsk trøje med samme patina, for det var jo svært at skulle styre og snyde næse samtidig, og så var trøjeærmet trods alt det nærmeste.
Bergs søstersøn, Erik Storch, har gjort et stort arbejde for at samle tegninger og oplysninger om Bergs både for eftertiden.
Dette arkiv er blevet overdraget museet i 1997.
I løbet af de år, jeg har haft ”Bette Ole”, har jeg modtaget de dejligste breve fra Erik Storch bl.a. med fortællinger om hans barndoms sejlture med Berg. I et af de sidste breve udtaler han ønsket om, at ”Bette Ole” kom på museet, når jeg ikke ville sejle den mere, og det skyldes således i høj grad hans engagement, at jeg i dag er overbevist om, at dette velsejlende stykke kulturhistorie hører hjemme blandt de sejlende museumsbåde.
Min barndoms bedste solskinsdage blev tilbragt på Faaborg Fjord i en robåd, og når vinden var til det for sejl. En tung træbåd med et for lille latinersejl og en diminutiv sænkekøl! Ja, at sejle ud for sejl var ikke svært, men at komme hjem igen til broen for sejl, med den afdrift, - det var sjældent, det lykkedes. Årerne måtte tages til hjælp, og altid i modvind.
Jeg så på de andre småbåde ved nabobroerne. Der lå en dejlig smakkejolle og en smuk lille én, der var spids i begge ender, - dé kunne både sejle ud og hjem.
Mange år efter, bosat i København, reflekterede jeg på en annonce om en lille båd til salg. ”Bette Ole” hed den. Det var den smukke med spids i begge ender. Så den flyttede fra Faaborg over fjorden og blev hjemmehørende på Bjørnø ved mit sommerhus.
Båden var desværre blevet ændret i årenes løb. Den havde fået anden rig, nemlig gaffelrig med fok, klyver og topsejl. Masten stod uændret langt fremme, så sejle, nej - det kunne den kun i medvind og sidevind, ligesom min barndoms robåd.
Men her kommer Erik Storch så ind i billedet med gamle fotos og beskrivelser, og ud fra dette får jeg ”Bette Ole” rigget tilbage til den originale rig med det enlige storsejl på den usædvanlig høje mast. Det var overraskende fine sejl-egenskaber, der fulgte med omrigningen. Nu kunne den gå tæt til vinden, - og jeg kunne sejle både ud og hjem.
Samtidig med omrigningen benyttede jeg lejligheden til at få istandsat flere ting ved skroget, der virkelig trængte til en kærlig hånd, og her fik jeg hjælp af Faaborgs fine bådebygger Henrik Jensen. Der blev udskiftet flere bord øverst i begge sider, nyt dæk dog uden skydekappen, nyt rorsblad med blylod, ny rorstamme og varmgalvanisering af røstjernene og den originale rorpind. Senere har alle bord fået nye kobbersøm spunningen rundt, det har gjort den dejlig tæt.
|
