Beskrivelse: "Springeren" , 4’er udrigger med styrmand fra 1967
Kaproningsbådens historie
af Bent Lyman
Kilde: Gyldendal
Roning er en af de sportsgrene, hvor der internationalt er vundet flest danske medaljer. Danske roere deltog først i internationale mesterskaber ved OL 1906 og ved EM 1929.
De første officielle kaproninger i nyere tid fandt sted i England:
Doggett's Coat and Badge Race på Themsen for professionelle "watermen" i 1715, universitetskaproningen Oxford-Cambridge Boat Race i 1829 samt Henley Royal Regatta i 1839.
Europamesterskaber blev indført 1893, OL år 1900 og verdensmesterskaber 1962. Letvægtsverdensmesterskaber blev indført 1974 og gjort officielle 1985.
I Danmark var der kaproning ved Bellevue ved København 1868, og samme år blev den første internationale sejr vundet af Medicinernes Roklub (Danske Studenters Roklub) i Landskrona. Danmarksmesterskaber blev indført 1903.
Roning er internationalt knyttet til skoler og universiteter. Roning som idræt blev indført i England (Eton 1806), og den første klub, Leander Club vest for London, blev stiftet ca. 1815. I Danmark var de første klubber Roforeningen Kvik og Københavns Roklub (begge 1866).
Dansk Forening for Rosport (DFfR) blev stiftet 1887, og det internationale roforbund, Fédération internationale des societés d'aviron (FISA), 1892.
I Danmark er der 139 roklubber med 16.040 medlemmer (2009).
I modsætning til traditionelle robåde og til de første kaproningsbåde er både til rosport forsynet med et rullesæde, således at benene bidrager aktivt til fremdriften.
Der findes to hovedtyper: de brede inriggere, hvor åregangen (svirvlen) er placeret på kanten (bordet) af båden, og de smalle outriggere, hvor svirvlen er placeret på en rig uden for båden.
Inriggere, som er en særlig skandinavisk bådtype, bygges af træ (i klinkbygning) eller glasfiber, outriggere af kul- eller glasfiber eller træ (i kravelbygning). Årerne er af kulfiber, aluminium eller træ.
Inriggere ros af enten to eller fire roere med én åre hver samt en styrmand. I outriggere har roerne enten én åre hver (toer, firer, otter) eller to årer hver (sculler: single- og dobbeltsculler, dobbeltfirer). Toere og firere ros både med og uden styrmand (cox), otteren har altid styrmand, mens der normalt ikke er styrmænd i scullerne.
I enåresbåde uden styrmand samt i dobbeltfirer styrer den ene roer roret vha. foden.
Rosporten i Danmark domineres mht. antal udøvere af motionsroning, som primært foregår i inriggere langs kysterne, på søer og åer, enten med udgangspunkt i de enkelte klubber eller som egentlig ferieroning, langtursroning. Ifølge det danske langtursreglement må der maksimalt ros 2,5 km ud fra kysten.
I roning bruges næsten alle kroppens muskler, både i arme, ryg og ben, og sporten er derfor forbundet med store fysiologiske krav. Kaproere har ofte meget høj maksimal iltoptagelse, og også roernes (og kano- og kajakroernes) hjerte er større end andre idrætsudøveres. Teknisk stiller roning især krav om rytme, samtidighed og ensartethed.
Konkurrencer
De fleste kaproninger afholdes på en lige strækning over 2000 m, og bådene er placeret på hver sin bane afgrænset af bøjer. Mesterskaber afholdes både for mænd og kvinder og for letvægtsroere med en gennemsnitsvægt på 70 kg (maks. 72,5 kg) for mænd og 57 kg (maks. 59 kg) for kvinder.
Foruden de officielle mesterskaber afholdes der i Danmark konkurrencer i inrigger over 2000 m og langdistance (25 km for mænd, 10 km for kvinder). Desuden afholdes der junior- og veteran-VM i outriggere og om vinteren såvel nationale som internationale indendørsmesterskaber i ergometerroning, dvs. roning i maskiner.
Den hurtigste bådtype (herreotter) kan tilbagelægge 2000 m på ca. 5 min 20 s; den langsomste (damesinglesculler, letvægt) på ca. 7 min 40 s; tiderne er meget afhængige af vejret.
| 
